Luk

Korrekt dosering af Panodil

‘Mit syge barn’ guider forældre i at give deres børn den rette mængde Panodil ved sygdom eller feber. Appen regner ud, hvor meget Panodil barnet skal have i forhold til barnets vægt. En alarm minder om, hvornår barnet skal have næste dosis smertestillende medicin.

Appen rummer også fakta om de mest almindelige børnesygdomme og gode råd om syge og feberramte børn.

Formål

Formålet med appen er at gøre det nemt for forældre at holde styr på deres børns medicinindtag. I perioder med syge børn kan det være svært at huske, hvornår de sidst har fået Panodil, og det minder appen om.

Appen kan være en særligt god hjælp til nye forældre, som oplever syge børn for første gang.

 

Proces

Kunden havde allerede et specifikt design klar, så House of Codes opgave var at rådgive og udvikle appen ud fra designet. Appen blev lavet på dansk, engelsk og finsk.

Udviklingen var simpel og tog et par uger, men de tre forskellige sprog krævede, at kodningen skulle varieres for hver version af appen.

Resultat

’Mit syge barn’ får gode anmeldelser i App Store og Google Play. Brugerne ser den som et alletiders redskab, når børnene er syge, og appen gør doseringen af Panodil nem og gennemskuelig.