IoT og smarte løsninger - House of Code
Luk

Internet of Things (IoT) kan være et lidt abstrakt begreb, men i bund og grund dækker det over et system af enheder, der er forbundet til internettet.

Men hvordan skaber det ’smarte løsninger’?

Jo, kort og godt, så tillader systemet at de forskellige enheder kan tale sammen og overføre data mellem hinanden. Det kan være alt fra en maskine med sensorer, der måler din produktion, til en pacemaker i hjertet på et menneske, hvor data eksempelvis overføres til en app.

I dette blogpost har vi givet stafetten til vores produktionschef Rasmus Styrk, da han er manden med viden og stor interesse inden for dette felt. Rasmus deler i det følgende ud af sine guldkorn #enjoy.

IoT: hardware og Software

Jeg er uddannet elektriker og har altid elsket elektronik og styrringer. Der er bare noget fedt over, at se en dims man har bygget bevæge sig, eller kontrollere en proces i en anden enhed. Det føles godt, at skabe ’smarte løsninger’, der gør livet lettere for mig og andre.

Derfor interesserer jeg mig også for, hvordan vi kan optimere mulighederne for at få apps og elektronik til at snakke sammen. For her er mulighederne virkelige mange. Der er så mange steder vi kan optimere processer og gøre livet ’smartere’, og det er først lige begyndt.

For nylig hjalp jeg ooono Trafikalarm med et at optimere deres kommunikationsmodul, så den forbinder hurtigere og mere stabilt. Det giver brugeren en følelse af, at man kan stole på produktet. Det må siges at være ret essentielt.

Så hvordan kommer man i gang med IoT-løsninger?

I House of Code har vi erfaring med hele værdikæden: fra idé over hardware-design og ud i brugernes hænder.

Her er 6 forenklede steps:

  • Få en god ide
  • Validér din ide via en app prototype
  • Mød hardware-snedkeren
  • Design firmware og enhedens udseende
  • Producér enheden og test
  • Kod app og lancér

 

Ja ok, indrømmet: her ser vi bort fra alle de udfordringer, der helt sikkert opstår undervejs og komplicerer forløbet, men altså, nej-hatten har aldrig opfundet noget smart.

Hardware stiller krav til samarbejdet

Udviklingsprojekter der indebærer fysiske enheder, stiller nogle helt særlige krav til samarbejdet. Det bliver lige pludseligt meget vigtigt, at hardware- og app-leverandøren taler samme tekniske sprog. Det kan derfor være udfordrende udelukkende at kommunikerer via it-medieret redskaber.

Da jeg hjalp ooono Trafikalarm aftalte vi fysiske arbejdsdage, hvor udviklerne sad i samme rum og kunne forfine softwaren langt hurtigere og mere ubesværet end man ville kunne på distancen. Det betød at vi lynhurtigt fik arbejdet ændringer på plads. En kæmpe fordel fordi firmware-opdateringer af hardware er besværlige og kræver det rette software. At mødes fysisk er selvfølgelig ikke altid muligt, men det er en mulighed der er værd at udtømme.

Er IoT altid den smarteste løsning?

… Og skal alle fysiske dimser have en app?

Nej, der findes efterhånden mange eksempler på, at nogen har haft lidt for travlt med at gøre et apparat ’smart’. Jeg tænker personligt, at det er lidt fjollet, at min ovn er koblet på internettet, men det løser nok en særlig udfordring for nogen.

Hos Siemens er der ikke meget, der er overladt til tilfældigheder, så mon ikke den ’smarte’ ovn opstod på baggrund af brugernes ønsker, da Siemens’ R&D-afdeling sad og kiggede kundehenvendelserne igennem. Pyt.

Smarte løsninger skal skabe værdi

Grundlæggende skal ’smarte løsninger’ jo bare skabe værdi for nogen, og mulighederne er utroligt mange. De fleste af os har mærket bekvemmeligheden ved at bruge MobilePay til at betale ved kaffeautomaten, og flere og flere mærker det, når de låser hoveddøren op eller styrer belysningen.

Jeg bruger selv Phillips Hue overalt, og det øger altså bare lige livskvaliteten 10-12 %, når lyset altid er indstillet perfekt til situationen #WhatsNotToLike.

Apps kan kommunikere med fysiske enheder på mange måder. Vi kender alle Bluetooth, WiFi/Internet, og måske i mindre grad NFC, Sigfox og AR. Der er ikke nogen teknologi, der er bedre end andre. Det afhænger helt af specifikationerne for enheden og den ønskede oplevelse hos brugerne.

Sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed

Det kan ikke siges ofte nok. Husk nu at tænk over sikkerheden. Med eksplosionen af IoT, åbner vi samtidig en bredside for hackere og andre trælse typer, der forsøger at udnytte systemets svagheder.

Når man har med fysiske enheder, der er forbundet til internettet at gøre, er sikkerheden næsten dobbelt så vigtig, fordi det ikke blot handler om personfølsomme data, men også selve styringen.

GDPR eller ej, så håber jeg ikke der er nogen, der lytter med på mit netværk derhjemme #KrydserFingrer #StolerPåSiemens.

Har du et IoT-projekt i tankerne eller er du nysgerrig på, at vide mere om denne form for teknologi?

Så giv mig endelig et kald 🙂

Skrevet af

Rasmus Styrk