Apples iOS 13, watchOS 6 og iPadOS i et app-perspektiv
Luk

Apple afholdte mandag d. 3. juni 2019 WWDC. Over 5.000 mennesker fra 86 lande var samlet i San José i Californien til Apples Worldwide Developers Conference 2019 (WWDC). I 2014 var vores produktionschef Rasmus Styrk afsted. I år blev Keynoten set i House of Code, og der er lige et par ting, som vi ønsker at fremhæve i kølvandet på lanceringen af de nye tiltag set fra et app-perspektiv.

SwiftUI

Apple siger det kort og præcist: “Better apps. Less code.”. Swift UI er en af de ting der giver direkte værdi i et app-udviklingsperspektiv. I stedet for at skrive 10 linjer af kode, kan vi nu nøjes med en. Dette gør Swift UI til et innovativt framework, der gør det nemt at bygge brugergrænseflader til enhver Apple-enhed med kun ét sæt værktøjer og API’er. Swift UI gør det muligt med en slags liveview at få illustreret din kode. Denne feature og Swift UI i det hele taget forkorter processor og gør os endnu hurtigere app-udviklere. Se – dét er awesome både for os og kunderne!

Apple Swift UI screenshoot

Safety first: Single sign-on 

Apple værner med iOS 13 om brugernes privathed. Med introduceringen af single sign-on (SSO) sætter de sig i direkte konkurrence med sign-in muligheder, som Facebook og Google har på marked. Apple beskriver selv deres single sign-on således:

“Now you can sign in to apps and websites with the Apple ID you already have. No filling out forms or creating new passwords. Just tap Sign In with Apple and after a quick Face ID or Touch ID confirmation, you’re all set. Apps can ask only for your name and email address, and if you prefer, we can create a unique email address that forwards to your real one. We won’t track your activity and you’re in control of your data.”

Med dette statement højner Apple sikkerheden i forhold til tredjepart-udbydernes tilgængelighed til brugerens data. Med anonymiseret e-mails er det muligt at anvende videresending til din egen email. Du behøver dermed ikke at oplyse din email. Du kan derudover slå emails fra på de enkelte apps.

Apple iOS 13 single sign on

Sikkerhed i et app-udviklingsperspektiv

I et app-udviklingsperspektiv betyder det, at der er endnu større muligheder for at indtænke Privacy by design, når vi udvikler apps. Vi kan på den måde passe endnu bedre på vores kunder og deres kunders data. Privathed skal komme først, og det taler lige i House of Codes way of mind. Med Rasmus Styrk som Data Protection Officer (DPO) tager vi i House of Code højde for, at kunderne og deres brugere ønsker gennemsigtighed i forhold til, hvilket valg de har, hvordan deres data opbevares, samt hvem de er tilgængelige for.

Dark mode

Over det seneste år er Dark Mode-funktionen dukket op flere og flere steder – og nu er Apple klar med Dark Mode til iOS 13. Udover at Dark Mode tilføjer et mere dramatisk look, så skulle denne feature skåne dine øjnene. Det er dog ikke videnskabeligt bevist, men du kender det nok godt selv. Måske kigger du af og til på din mobil om natten. Måske sidder du og kigger på mobilen i bilen (selvfølgelig mens du sidder på passagersædet) eller i det hele taget i mørke omgivelser. I disse tilfælde kan det føles som at få en lyskegle lige i hovedet, hvor det kan virke ubehageligt at fokusere på skærmen. Det er slut med Dark Mode. Hvad, der er endnu mere fordelagtigt, er, at du kan sætte Dark Mode til at blive indstillet automatisk, når det bliver nat. 

Dark Mode vil være tilgængeligt på alle Apples native apps (Maps, Notes, Calendar og så videre), men vil også kunne anvendes af tredjepart-udviklere. Det synes vi jo er ret fedt, da det giver en mulighed for at højne brugeroplevelsen i apps. Vi får muligheden for at designe til en langt bredere brugskontekst. På den måde kan vi skabe endnu større værdi med de apps, vi udvikler. Alt i alt er vi ret begejstrede for udmeldingen af denne feature og ser frem til at kunne sætte den i spil. 

iOS 13 vil være tilgængeligt til iPhone-brugere fra iPhone 6S og opefter.

Velkommen til watchOS 6

Apple Watch bryder fri fra sine nuværende rammer med sin egen App Store. Det betyder, at du nu kan hente dine Watch apps direkte ned fra dit Apple Watch og ikke længere skal finde dem på mobilen. Du kan anvende Siri til at udføre søgninger for dig. Med den mulighed kan du også frigøre noget plads på din mobil til andre awesome apps.

watchOS er en realitet, der gør det muligt at personalisere din oplevelse med Apple Watch ydermere. Apple skaber især med Health og Fitness kategorien en overskuelig indsigt i din egen sundhed, hvor Apples Health app ved brug af Machine learning præsenterer de informationer, der er relevante for lige nøjagtig dig.

Fra et udviklingsperspektiv betyder det, at vi nu kan skabe decideret Watch apps, der ikke er afhængige af iOS. Igen byder dette på en mulighed for at designe til andre brugskontekster.

Apple WatchOS 06 iPhone og Watch

iPad får sit eget OS

En sidste ting vi vil kigge på, er det nye iPadOS. Apple har nemlig annonceret, at det nu er tid til, at iPad skal have sit eget iOS. Multitasking-funktionen er effektiviseret, og iPad begynder nu at byde på en større og større oplevelse af at fungere som en desktop. Dette også i form af muligheden for at anvende USB-drive. Med lidt optimisme lufter dette muligheden for, at det potentielt inden for nærmeste fremtid vil være en realitet, at apps udviklet til desktop også kan anvendes på iPad. Hvem ved? Vi følger spændt med.

Full-service app-bureau

Overordnet betyder det for os som full-service app-bureau, at vi kan rådgive på mange flere niveauer i forhold til, hvordan apps kan skabe værdi for dig, din virksomhed og/eller dine kunder. Mulighederne bliver flere og flere. Samtidig ønsker Apple at gøre det nemt for dig. Dine enheder, selvom nogle af dem begynder at løsrive sig, er fortsat forbundet og understøtter dermed hinanden. Med de nye lanceringer højnes de særskilte brugeroplevelser, som tilsammen danner en mere fuldendt oplevelse.

Vi venter spændt på at kunne komme i gang med det første projekt, der inkluderer en eller flere af de nye udviklingsmuligheder. Er du nysgerrig på, hvad det kan betyde for din app, eller vil du bare gerne vide mere, så kontakt os endelig. Vi deler altid gerne ud af vores viden.

 

Skrevet af

Rasmus Styrk