Fordele og ulemper ved de forskellige typer af apps - House of Code
Luk

Forskellige typer af apps

Hvilken type app kan skabe mest værdi i din virksomhed? Det har du måske svært at svare på, hvis du ikke kender til de forskellige former for apps. Vi ønsker med dette blogindlæg at skabe et overblik over, hvilken fordele og ulemper, at den forskelige type af app har.

Native-apps: Brugeroplevelse og design i højsædet

Der er ikke noget, der slår native-apps, når det kommer til brugeroplevelse, design og performance.

Native-app betyder, at appen udvikles specifikt til den platform, den skal afvikles på. Det giver alt andet lige muligheden for at lave den mest sublime oplevelse af løsningen. Det koster lidt mere, og det tager længere tid, men resultatet afspejler også denne proces. Med en native-app vil du have langt mere kontrol over ting som performance, app-størrelse, og du vil få færre fejl, da din kode ikke er baseret oven på en tredjepartsløsning, som altid vil give et overhead.

En klar fordel er, at du vil kunne få de nyeste funktioner og teknologier hurtigere, da hybrid- og web-app løsninger først skal opdatere deres frameworks, før de nye funktioner kan bruges.
Det betyder så også, at du bliver pisket til at udvikle mere end én kildekode – oftest to, idet din app både skal kunne bruges på iOS- og Android-platformen. Til gengæld giver du brugeren en genkendelig løsning, som har adgang til alle enhedens funktionaliteter. Native-appen hentes direkte i de forskellige stores.

Men derfor er det ikke altid den bedste løsning.

Hvilken platform du skal vælge til din app-udvikling afhænger til syvende og sidst af, at du ved, hvor du vil hen med appen, i hvor høj grad du kender brugernes behov, og hvordan du skaber et løsningsorienteret design.

Herhjemme er e-Boks et rigtig godt eksempel. Native-appen er super intuitiv at benytte, designet er let afkodeligt, og du har alle de nødvendige funktionaliteter integreret direkte i appen.

Ser du ikke mulighederne i en native-app, kan en hybrid– eller web-app måske være løsningen.

Web-apps bliver hele tiden bedre

Som betegnelsen antyder, vinder web-appen først og fremmest ved at kunne tilgås via browser. Hvis du udvikler en PWA eller en ’Progressive Web App’ kan du ovenikøbet placere et app-ikon på startsiden på din smartphone. Det betyder, at dine brugere som minimum slipper for at skulle indtaste adressen på dit website. Med PWA’en kan brugeren dermed klikke sig direkte ind på din web-app fra startskærmen.

Web-apps bliver hele tiden bedre, men der er funktionaliteter, du går glip af med en web-app, da f.eks. Apple ikke tillader fuld adgang til styresystemet, som du for eksempel har med en native-app. Derudover vil web-apps ikke føles som en rigtig app, da den vises i en browser.

Den største upside ved web-apps er, at næsten alle udviklere vil kunne lære at lave en app relativt hurtigt. Du behøver ikke igennem godkendelsesprocessen og forvirrende certifikater, keystores osv.

Web-appen er et godt værktøj til at komme hurtigt i markedet med et ’Minimal Viable Product’ (MVP). Laves en web-app ud fra dette mindset, kan det være for at få verificeret behovet og validere funktionerne blandt brugerne. Når løsningen er valideret, er du til gengæld nødt til at kassere web-appen til fordel for en hybrid– eller native-app.

Hybrid-app: Kombination mellem native-app og web-app

En hybrid-app er en kombination af en native-app og en web-app. Man kunne fristes til at tro, at det er den eneste app, du nogensinde behøver at udvikle, men sådan hænger det ikke sammen. Der er, ligesom med de andre typer apps, både fordele og ulemper ved hybrid-appen.

Den største styrke ved hybrid-appen er Cross-platform-tilgangen, der gør det muligt at programmere på tværs af platforme uden at skulle opfinde den dybe tallerken hver gang. Med hybrid-appen åbner du automatisk for en pulje af webudviklere, hvor du ellers ville være bundet til en mindre skare native-specialister. Når det er sagt, skal det dog nævnes, at du ikke uden opkvalificering kan sætte en webudvikler til at kode hybrid-apps.

Den støste udfordring med hybrid/crossplatform-apps er, at du er afhængig af en tredjepart. Det betyder, at når der kommer nye funktioner til f.eks. iOS, så skal disse først porteres af tredjeparten, før du får mulighed for at bruge dem – det betyder også, at hvis tredjeparten har lavet fejl i deres framework, så hænger du på den, indtil den er rettet.

Når appen kodes på tværs af platforme, betyder det også, at du potentielt sparer en masse tid på udviklingen. Som tidligere nævnt forkorter det tiden fra idé, til at appen rent faktisk er på markedet.

Et eksempler på hybrid-app er Vild Mad appen. For at se andre eksempler på forskellige apps, så tag et kig i vores projekter.

 

 

Skrevet af

Rasmus Styrk