Digital Darwinism is unkind to those who wait - House of Code
Luk

Hvad er det der digital darwinisme?

 

Kort og godt så handler det om den digitale evolution. I dette tilfælde taler vi om den digitale evolution set i et virksomhedsperspektiv. Er dit kontor for eksempel tapetseret med ringbind? Har du lange processer, der ikke er automatiseret? Og har du aldrig hørt om Big Data? Så kunne noget tyde på, at din virksomhed befinder sig på evolutionens spæde stadie.

Det kan dog være en god ting. Du kan nemlig lære af andres erfaringer, og du har mange muligheder foran dig. Anvender du allerede en eller flere former for avanceret teknologi, som for eksempel kunstig intelligens, satellitbaserede tjenester eller Augmented Reality, så er du godt i gang med at løfte din forretning og kigger lige nu på, hvad dit næste skridt skal være.

“Digital Darwinism is unkind to those who wait – you will be out of business if you wait too long.”

Det var budskabet fra The Economic Times i 2015. Holder dette stadigvæk stik? Det skal vi ikke gøre os til herre over, men hvis vi kigger på statistikkerne for it-anvendelse i virksomheder i 2018, så anvender 54% af undersøgelsens virksomheder mindst én af de avancerede teknologier repræsenteret i undersøgelsen – en undersøgelse, der tager udgangspunkt i 4.000 virksomheder med mindst ti ansatte.

Tallet er stigende fra foregående år, og der tegner sig et billede af, at avanceret teknologi spiller en større og større rolle i dansk erhvervsliv. 

 

Graf over danske virksomheder brug af avancerede teknologier fordelt på brancher

 

VR, AR og IoT

På illustrationen er Virtual Reality (VR), Augmented Reality (AR) eller Internet of Things (IoT) ikke nævnt, men disse teknologier er begyndt at finde sin vej ind i erhvervslivet.

VR bruges eksempelvis af arkitekter og konstruktører til at gå rundt i de bygninger, som de har tegnet. På denne måde får de en  en fornemmelse af brugeranvendeligheden. AR bruges blandt andet til at se, hvordan forskellige møbler vil se ud i dit hjem (læs mere i blogpost), og IoT kan fungere som en ekstension til din fysiske hardware. Udstyret med små sensorer kan den kommunikere med omverden gennem mobilnettet, en almindelig internetforbindelse, Wi-Fi eller et lukket netværk.

Teknologiens fordele

Teknologien byder på muligheder, du ikke har, hvis du kører alt analogt. Tænk hvis du altid havde din produktion med i lommen. Du ville få notifikationer om, at en del af din produktion kun kører på 80% og dermed undersøge, hvad dette skyldes, før produktionen potentielt går helt i stå. Eller hvis du med en app kunne holde overblik i din projektledelse, som fx gør sig gældende i vores Mosson-case.

Det kan også være, at du ønsker at optimere dine arbejdsprocesser ved at gøre dem mere papirløse. Det er godt for miljøet – og du skal ikke holde styr på 10.000 løse dokumenter, når de er samlet på ét sted og samtidig er med dig på farten. Teknologien kan også gavne konkrete processer, som tidsregistrering, underskriftserklæringer eller fakturering.

Analoge processer har virket i mange år, og nogle processer gør sig fortsat bedst i analog stil, men tag et kig på landskabet omkring dig – hvor langt er din virksomhed i den digitale udvikling, og hvor langt er dine konkurrenter?

Vi møder tit virksomheder, der har svært ved at forstille sig deres processer i et digitalt perspektiv. Måske er det også din udfordring? Når vi går i dialog og sammen tænker lidt ud af boksen, er det faktisk awesome, hvad vi kommer på af idéer. Det er ikke alle, der er lige brugbare, men det er også en del af en digital transformation. At sætte det hele i et andet perspektiv og tænke i nye baner. At gå den digitale vej forudsætter nemlig ofte, at ens forretningsmodel skal under luppen.

Apps som facilitatorer

I House of Code elsker vi jo apps, så vi bliver også lige nødt til at smide en app-vinkel ind 🙂

En app er ikke én bestemt teknologi, men apps kan rumme forskellige former for teknologier – det kommer an på, hvad dit behov og din udfordring er. Pointen her er nemlig ikke at fremhæve nogle teknologier frem for andre. Pointen er, at digital darwinisme er en ting. Det bliver man som virksomhed nødt til at forholde sig til, hvis man vil blive ved med at stemple ind på kontoret hver morgen.

Skrevet af

Lea Simone Pedersen