Luk

House of Code har taget et kig på app-markedet lige nu for at blive klogere på udviklingen og inspirere til arbejdet med apps i danske virksomheder

In-app handel, streaming og eksplosiv vækst i online-tid brugt i apps, er blandt de vigtigste trends på det globale app-markedet. Ikke helt det samme gør sig gældende i Danmark, men vi kan alligevel få en indikation af hvilken vej markedet bevæger ved at kigge på de lande vi sammenligner os med.

Digitaliseringen og sammensmeltningen af forretning og teknologi – transformation – er den vigtigste driver for app-markedet. Vi kan med andre ord konkludere at apps i stigende grad vil være med til at tranformere, disrupte og skabe nye muligheder og udfordringer i nye såvel som traditionelle industrier.

 

Android stormer frem

Over alle andre trends svæver den totale stigning i online-tid brugt i apps, herunder særligt Android-apps. På verdensplan steg tidsforbruget med 150 milliarder timer fra knap 750 milliarder i 2015 til mere end 900 milliarder i 2016. Det svarer til en stigning på 25 % og et samlet dagligt app-forbrug i omegnen af to timer per Android-bruger. Det skal holdes op mod en stigning på 15 % i antal downloads og lignende men mindre stigning hos iOS-brugerne.

Alligevel findes der stadig folk, der tror at app-kulturen har nået sit højdepunkt. Det er der imidlertid intet, der tyder på. Det ser tværtimod ud som om, at app-markedet først nu for alvor tager fart. I House of Code mærker vi tendensen ved en stigende efterspørgsel på Android- og cross platform-apps oftest udviklet Xamarin.

At nogle brugere har en tendens til at slette apps, er ikke noget nyt og det understreger bare behovet for kvalitets-apps. Eller sagt på en anden måde. Hvis ikke appen løser et problem, så lad være med at lave den.

 

Streaming trender fortsat

Videoformater dominerer indholdet på sociale medier og forbrugerne ønsker i stigende grad at se TV på mobile enheder. Der er ingen tvivl om at TV-markedet gennemgår en transformation i øjeblikket, og der er på kort tid vokset en underskov af specialiserede TV-kanaler op omkring giganterne Netflix og HBO, der konkurrerer hårdt med de traditionelle TV-udbydere.

Herhjemme har blandt andre Stofa set trenden og integrerer derfor de nye platforme i sin Stofa Web-TV app, så det bliver lettere for brugeren at finde indhold på tværs af udbydere. I USA steg omsætningen for streaming-apps fra 100 millioner dollars til 200 millioner dollars fra 2016 til 2017, mens omsætningen i et mindre og nyere marked som England steg med 420 %. Samtidig ser tusindvis af nystartede specialmedier dagens lys med omkostningslette produktioner drevet af sociale platforme som Facebook og YouTube, Instagram og Snapchat.

I House of Code mærker vi tendensen ved en øget efterspørgsel på streaming-apps og apps, der kan håndtere video i al almindelighed.

 

Detailhandel bliver mobil

E-handel flytter i et hidtil uset tempo over på mobilen. 44 % af al trafik til detailhandelsplatforme foregik via mobilen i 2016 og 31 % af salget foregik direkte i appen. Den globale detailhandel nåede en samlet omsætning på 220 milliarder dollars i 2016. Det er en stigning på 53 % sammenlignet med 2015. Årets vigtigste shopping-dag, Black Friday generede således 1 milliarder dollars i USA via mobilsalg i 2016.

Herhjemme er detailhandel på mobilen ikke for alvor slået igennem, og vi oplever primært trenden i kraft af service-apps som Momondo, JustEat, Über, GoMore og Den Blå Avis. Men en ny generation af apps er på vej og vi forventer således at se en udvikling i detailhandel via apps i 2017.

 

Bots skal styrke brugeroplevelsen

Vi har den seneste tid oplevet en del snak om at appen er på vej ud og bot’en på vej ind. Det vil vi hermed gerne afkræfte. Bots kommer ikke til at erstatte apps. Det ville være det samme som at sige, at software er på vej ud til fordel for robotter. Til gengæld kommer appen formentlig til at ændre karakter i takt med AI-revolutionen og stemmestyring, men den forsvinder ikke. Bots skal styrke brugeroplevelsen og det er altså ikke et spørgsmål om enten eller, men både og.

Der bliver produceret flere og flere apps, hurtigere og hurtigere og brugerne er derfor også hurtigere til at slette apps, der ikke bliver brugt. Det er der imidlertid ikke noget nyt i. Det betyder i sidste ende blot at behovet for kvalitets-apps er stigende, og efterhånden som brugerne vender sig til bots, vil der opstå en forventning om at appen har en bot.

Kunne du lide hvad du læste, og kunne du tænke dig at få flere insights fra House of Code samt adgang til sparring med professionelle app-udviklere? Så ansøg om medlemskab i vores nyoprettede app-netværk ’House of Apps’ på LinkedIn. Her deler vi løbende viden, inviterer til halvårlige webinarer og ugentlige rådgivningstimer med udviklere, projektledere og designere.

Bliv medlem af House of Apps her.