App Store Optimering - Hvad er det? - House of Code

App Store-optimering er disciplinen, der sikrer optimering af din apps synlighed i app stores og dermed også muligheden for flere downloads.

Hvad betyder det for din app? 

Det er langt fra alle, der har hørt om ASO, og det er vel egentlig heller ikke så overraskende, når der er tale om et så specifikt markedsføringsværktøj til app-branchen, som ovenikøbet også er en relativ ny disciplin. Ikke desto mindre er det vigtig viden for alle virksomheder og organisationer, der ønsker at opnå optimal synlighed i App Store. 

Til sammenligning minder ASO en hel del om SEO eller Search Engine Optimization (søgemaskineoptimering på dansk) – en tilsvarende digital markedsføringsøvelse, der går ud på at forbedre placeringen af dit website på Google og andre søgemaskiner ved at gøre indholdet mere relevant for søgerobotterne og de besøgende, der søger information eller produkter. 

 

Forbedrer din apps placering i App Store

ASO forbedrer altså kort forklaret din apps placering i App Store, og det resulterer i flere downloads og potentielt mere omsætning, hvis der er tale om en salgs-app. I House of Code går vi meget op i at holde os selv og vores samarbejdspartnere opdateret med den seneste teknologi og udvikling inden for apps. 

Ligesom med så mange andre discipliner inden for digital markedsføring, går der noget tid, før det for alvor vinder indpas for den store mængde af virksomheder. ASO har således faktisk eksisteret siden 2014, men det er først nu, at app-markedet er blevet så omfattende, at det reelt kan true dine apps overlevelse, hvis du ikke løbende arbejder med app’ens synlighed. 

I dag er situationen helt anderledes. I løbet af de sidste to år er flere og flere app-virksomheder, -tjenester og -services begyndt at arbejde med ASO, og det er du nødt til at tage alvorligt, hvis du vil give din app de bedst mulige vækstvilkår. Når det så er sagt, er der stadig lang vej endnu, før ASO er ligeså udbredt som SEO, og netop derfor giver det mening at investere i øvelsen nu.

House of Code er specialister i ASO 

Her hos House of Code er vi specialister i alt app-relateret – hele vejen fra rådgivning til design, udvikling og vedligeholdelse, herunder ASO. Vi producerer ikke kun apps. Vi hjælper også med at føre din app til markedet på den bedst tænkelige måde. Vores hold er specialister inden for hver sit felt, og vi har derfor også folk, der sidder specifikt og arbejder med at optimere app’ens synlighed i App Store.

Kort fortalt går ASO ligesom SEO ud på at præsentere din app og indholdet omkring app’en på en indbydende og relevant måde. Tekstbeskrivelser skal skrives i et let forståeligt sprog og med de rette søgeord for øje. Præsentationen af app’en skal gerne krydres med både foto, video og screen captures, så brugeren hurtigt kan afkode, hvordan app’en skaber værdi.

Når du udvikler en app hos House of Code, så sørger vi for at tage dig i hånden hele vejen fra idé til udgivelse i App Store. Vi tilbyder ASO og app-marketing i det hele taget som en selvstændig service, der typisk er en del af alle større opgaver, men som også sagtens kan udbydes til en allerede eksisterende app, hvis du har behov for at give din app et venligt skub i ryggen.

Læs mere om, hvordan vi udvikler apps i House of Code her